Om os

Lille og seriøst stueopdræt af Italiensk mynde

I norsk mytologi er Hamingjor (flertal for Hamingja) skytsånder som hjælper mennesker og bringer lykke.

Mit mål er at opdrætte sunde, racetypiske og velsocialiserede Italienske mynder,

Jeg er medlem af Dansk Kennel Klub Og Myndeklubben.

Jeg fik mit kennelmærke i 1991 og har i 15 år opdrættet Cavaliers King Charles Spaniels.

Allerede da jeg udstillede mine Cavaliers King Charles forelskede jeg mig i den smukke og yndefulde Italienske mynde, men idet jeg ville forblive et lille og kvalitetsbevidst stueopdræt, ville jeg ikke have to racer på samme tid.

I 2014 efter en lang pause fra opdræt og udstilling, nu hvor min sidste Cavaliers havde forladt denne verden og mine børn var blevet større, var tiden inde til at opfylde min drøm om at få en Italiensk mynde.

I maj 2015 hentede jeg lille Jemma des Princes de Minos i Frankrig. Hun var 5 måneder gammel og på den lange køretur hjem med min lille prinsesse knyttede vi nogle af de stærkeste bånd jeg nogensinde har haft med en hund. Gennem Jemma har jeg lært at Italienske mynder  ikke bare er almindelige hunde, der er en menneskelig dimension og intelligens hos dem jeg ikke har oplevet før hos hunde.

I oktober 2015  fløj jeg til Østrig og hentede min anden lille pige, Little Dragon’s Zarah Leander. Hun var lige blevet to måneder gammel. Ligesom Jemma er hun følsom, intelligent og kærlig. Hun er stærkt knyttet til alle i familien, men måske allermest til min store dreng Pierre. Når han kommer hjem og tager hende op i sine arme, så lægger hun sit hoved på hans skulder som om hun var et lille barn og der kan hun, med halvt lukkede øjne, bare ligge og nyde at hun er hos ham.

I Marts 2017 flyttede Beauty of Sicilia Valentino hjem til os. Han er ejet af Daniela Meguet i Ungarn, som også er Zarah’s opdrætter. Han kunne ikke sammen med hendes anden hanhund og derfor følte vi begge at det var bedst at han blev her os hos i nogle måneder. Han er nu rejst hjem til Daniela igen.

 

Jemma og ham er forældre til vores lille Hamingjor Aura som er født den 3. oktober 2017.

I foråret 209 fløj jeg til Frankrig for at hente vores egen lille hanhund. Orion’s Ocean Soul Noir Désir ( Désir) Han er hel sort. Han har på meget kort tid gjort os meget stolte. Udover at være en hel fantastisk familie hund, som hilser på alle og enhver, som mindst er ligeså kærlig som pigerne, så er har han gjort det super fantastisk godt på udstillinger allerede. Han er blevet kåret som Årets Italiensk mynde i Myndeklubben, han blev Best In Show på myndeklubbens udstilling i Aars , har opnået flere Best i Race i både i Danmark og i udlandet og han har også vundet flere Junior champion titler, alt sammen kun i Junior klasse. Vi er meget spændte på hans videre udvikling da han stadigvæk er en ung hund.

     

 

Jeg er så heldig at min mand og jeg deler samme interesse for hundene og udstillinger og vi udstiller ivrigt vores mynder både i ind-og udland. Weekender, sågar ferier, står tit i myndernes navn.

I huset har vi også vores gamle dreng Trold som er en dansk Svensk gårdhund kryds. Han har uden problem taget imod de nye og alle fire hunde lever sammen med os i huset.

Vi bor ude på Lykkegaard som er en nedlagt landejendom nær vesterhavet og Ringkøbing Fjord, med en stor indhegnet have hvor de kan boltre sig alt det de har lyst til.

Jeg er uddannet hundefrisør og driver min salon hjemmefra så hundene aldrig er alene hjemme i lang tid af gangen.   http://lykkegaardhundesalon.dk

Jeg er også forsikrings rådgivere hos Agria dyreforsikring mest af alt fordi jeg synes det er en fantastisk forsikring som jeg ikke selv kunne forstille mig ikke at have, og som er for mig et uundværlig tryghed for mine hunde.